Æblebrød med kokos-kanel topping

DSC04966
Det her ved jeg snart ikke om jeg skal kalde brød eller kage. Det er nok mest et brød, men meget sødt og saftigt. Det er helt perfekt med enten smør og pålægchokolade på 🙂 Eller peanutbutter og marmelade. Uhmm.. Det er super lækkert lunt, men fungerer også helt perfekt koldt. God fornøjelse med det!

Æblebrød med kokos-kaneltopping

Dej:

  • 1,5 dl lunken vand
  • 10 g. gær
  • 1 spsk. olie
  • 1/3 tsk. salt
  • 6 dl grovmel (jeg brugte sigtemel og grahamsmel)
  • 4 spsk. usødet æblemos
  • 1 æg

 

  1. Kom vand i en skål og opløs gær, olie og salt heri.
  2. Kom mel, æblemos og æg ved og rør godt.
  3. Kom det hele i en tærteform

Topping:

  • 1 æble (næste gang vil jeg bruge lidt mere)
  • 2 tsk kokosolie
  • 2 dl kokosmel
  • 1/2 dl vand
  • 2 spsk kanel

 

  1. Skær æblet i tynde skiver og læg det over kagen
  2. Bland de andre 4 ingredienser og kom det over æblerne
  3. Bag kagen ved 200 grader i ca 20-25 minutter

DSC04935
DSC04941
DSC04972

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret