Sund banankage

Sund banankageSund banankage lavet på mandler man blender til mel, æg, bananer, lidt sødende, lidt salt og så noget mørk chokolade på toppen. En helt vildt nem opskrift på banankage uden sukker.

 

Sund banankage uden sukker

 

Sund banankage, tænk sig engang at det kan lade sig gøre at bage en sund banankage som smager så godt. Og som er så nem og lynhurtig.

Denne her banankage tager vitterligt kun 10 min at lave (og det er fra man finder ting frem, til den er i ovnen) Den er super  nem og så smager den bare drøn godt. Jeg er så meget fan af den klassiske banankage, men ofte synes jeg faktisk de er alt for søde. Bananerne søder jo af sig selv, så jeg synes ikke det er nødvendigt at overdøse kagen med sukker oveni. Desuden er almindelige banankager oftest lavet med hvedemel, det kan godt gøre en kage ret klæg.

Jeg har valgt at bruge mandler som mel til kagen, dels fordi jeg elsker smagen, men også fordi det giver en rigtig lækker konsistens til kagen. Det bliver næsten umuligt at lave den tør, når man kombinerer mandelmelet og banan :o) Og så gør det jo ikke noget at mandler er mega sunde og mættende. Jeg synes ligeledes heller ikke det er nødvendigt at tilføje fedtstof, da mandler er rige på fedt og bananen på samme måde gør kagen dejlig svampet.
Sund banankage er en af bloggens mest populære opskrifter og jeg tror ikke jeg er i tvivl om hvorfor. Kagen består af få ingredienser og er den perfekte løsning på at bruge dine overmodne bananer på en super fornuftig måde. Jeg har bagt denne banankage ret mange gange efterhånden, og den holder bare hver gang.

Prøv den, jeg håber du også elsker den. Kagen giver 8 fine stykker sund banankage. Den kan sagtens fryses, og faktisk er kagen bedst helt kold. Så lav den gerne nogle timer inden servering (allerhelst dagen før).

Sund banankage uden sukker

Opskrift til 8

Sund banankage, tænk sig engang at det kan lade sig gøre at bage en sund banankage som smager så godt. Og som er så nem og lynhurtig. Det er vitterligt bare at komme ingredienser i en blender og køre rundt. Og så lige i en form og ind i ovnen. Chokoladen kan du efterfølgende bare ligge oven på den helt varme banankage. Så smelter det af sig selv. Jeg håber du har lyst til at prøve min udgave af en sund banankage

Forberedelsestid

10 min

Tilberedelsestid

25 min

Samlet tid

35 min

Ingredienser

  • 4 modne bananer (jo mere modne, jo bedre)
  • 4 æg
  • 2 dl mandler
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 spsk. honning eller agavesirup (mere, hvis du elsker helt søde kager)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. vaniljepulver eller 1 stor tsk. vaniljesukker
  • 80 g mørk chokolade til toppen (eller mælkechokolade)
  • evt. hakkede nødder og kokoschips til toppen

Sådan gør du

  1. Kom alle ingredienserne til kagen i en blender/ minihakker. Kør rundt til det er blendet og hæld det i en form. Jeg brugte en tærteform (beklædt med bagepapir)
  2. Giv den 25-30 minutter i ovnen ved 200 grader. Prik evt. i kagen undervejs, for at se om den er færdig (når der ikke hænger dej ved gaflen)
  3. Når kagen er varm, lægges chokoladen på så den smelter.
  4. Når chokoladen har sat sig, kan du pynte med f.eks. mandler og kokoschips

 

Bedøm denne ret

Sund banankage
banankage
Sund banankage

Andre banan-opskrifter

Hvis du er vild med Sund banankage, er du måske også tilhænger af bananbrød eller bananvafler. Jeg har linket til begge opskrifter her.

Velbekomme!

Kommentarer

  1. Rigtig dejlig kage! Jeg puttede mørk chokolade i dejen i stedet for på toppen og jeg syntes ikke det var nødvendigt at tilføje andet sødning end de meget modne bananer. Mums!

  2. Kan man bruge mandelmel i stedet ? Vil nemlig lave den til min datter på 1 år, og hun må ikke få mandel stykker…
    Kh Michelle

  3. Bedste banankage ever, ala sundere alternativ til sukkerudgaven, jeg har smagt. Tusind tak for opskriften og din skønne inspirerende blog:-)

  4. Det er nu engang den bedste banankage, ala sundere alternativ til sukkerudgaven, jeg har smagt. Den er bare super lækker både i konsistens og smag. Jeg tilføjede 6 dadler, da jeg havde en rest samt lidt kanel. På toppen, da kagen var kommet ud af ovnen, kom jeg pålægschokolade 70 %. Kagen er god både lun og kold dagen efter. Tak for en skøn inspirerende blog:-)

  5. Jeg elsker din kage – eller jeg bruger den som grundopskrift! 😀
    Jeg tilføjer 100g chokolade i kagen og 150 g mandler, og dertil ostecreme! bare fordi jeg elsker ostecreme og banankage! 😀
    så er jeg helt vild med at kage er glutenfri! <3

    1. Hej Mette.
      Det er jeg bare super glad for at høre.
      Og uhm, hvor lyder din version bare fantastisk. Elsker virkelig også ostecreme..

  6. Hej Julie
    Tak for en dejlig side! Jeg lavede de sunde twix til mine kollegaer – nøj de var er hit især for dem som ikke kan tåle gluten 🙂
    Hvor stor skal formen være i diameter?
    Venligst Kathe

    1. Hej Kathe.
      Ej hvor godt, det er jeg super glad for at høre. Jeg mener min var 20-25 cm, begge dele ville kunne gå 🙂

  7. Kan man mon bruge noget andet end honning eller agavesirup?
    Har desværre kun alm. sukker, alm. sirup og easis perfect strø herhjemme 🙁

    1. Du kan sagtens bruge alt det du har, men det gør selvfølgelig kagen lidt anderledes. Hvis du bruger almindelig sukker, skal der noget mere i end mængden på agavesirup f.eks. Jeg har faktisk aldrig sødet med det strø der, jeg brugte dråberne fra easis (det sødemiddel der) 😉 Og det var meget drøj, der skulle kun bruges måske 1/2 tsk max. 🙂

    1. Hej Rikke. Undskyld mit sene svar, har mærkeligt nok først lige set din besked nu 🙁 Men ja, jeg brugte bare en almindelig silikone brødform 🙂

    1. Hej Simone
      Det tænker jeg sagtens du kan ja 🙂 Jeg har ikke prøvet den med andre meltyper, men hvis de ikke bliver alt for grove. Så tror jeg sagtens det går an 🙂

  8. Super lækker opskrift 🙂 I stedet for at ligge chokoladen ovenpå kagen, hakkede jeg istedet chokoladen og kom det i den færdige masse. Tak for en skøn opskrift.

    1. Ja det kan man også sagtens. Lyder også lækkert. Selv tak, og hvor skønt du kan bruge den 🙂

  9. Jeg har prøvet den , den er super lækker og det er ikke sidste gang .
    Har du flere dejlige opskrifter så send gerne til mig på min mail
    Mange tak 💐

    1. Mange tak skal du have. Jeg har rigtig mange opskrifter. Tænker du noget lignende kagen eller bare generelt. Jeg tror det er en del nemmere for dig hvis du tager et kig på min blog (www.juliebruun.com) Så kan du selv suse rundt i opskrifterne og vælge dem du finder interessante 🙂 Vh Julie

    1. Ej hvor er det fedt at høre. Simpelthen så dejligt når mine opskrifter kan bruges. Kæmpe smil herfra.

  10. Det lyder simpelthen så lækkert! Hvor meget tænker du jeg skal gange med, for at få til en bradepande? 🙂

    1. Mange tak 🙂 Åh det er et godt spørgsmål, måske en 2-3 gange.. Denne her opskrift er til en forholdsvis lille springform 🙂

  11. Hej Julie
    Jeg har lige bagt din kage, og jeg er kæmpe fan! Ikke nok med, at det er usandsynligt nemt, den er også virkelig lækker, og jeg er ellers ret svær at stille tilfreds med de her sunde kager. Tak for opskriften

  12. kan man bruge mandelmel i stedet for mandler? hvis ja hvor meget? 🙂 har ingen minihakker

    1. Det kan man sagtens 🙂 Ca. samme mængde i gram. Ellers kan du også sagtens bruge en almindelig blender til det 🙂

  13. Hej Julie
    Jeg er “faldet” over din blog og er blevet helt forelsket :o) jeg er (også) rigtig glad for kage, men vil også gerne kombinere det med en sund livsstil ☺ jeg har prøvet din banankage og nøjes hvor var den go… kæresten og jeg spiste en halv kage den første dag

    1. Hej Brit.
      Ej mange tusinde tak, sikke dejligt at høre. Skønt I kunne lide banankagen 🙂 Og når den er lidt sundere, må man jo også gerne spise lidt mere – ikke sandt? 😉 Så giv I den bare gas med den sidste halvdel også..

  14. Det ser lækkert ud, den skal jeg prøve 🙂
    Ved du ca. hvor mange gram mandler der skal i? Har ikke noget der kan måle dl :p
    Tror du man kan erstatte nogle af bananerne med andre frugter? Fx appelsin eller pære?

    1. 1 dl mandler svarer til 50 g 🙂 Ellers er ca 1,5 håndfuld – selvfølgelig afhængig af størrelse hænder ;o) Hmm jeg har ikke prøvet at erstatte det. Måske du kan komme et ekstra æg i fremfor en banan. Men tør ikke love hvordan det fungerer. Pærer og appelsiner har en helt anden konsistens jo, og en helt andet smag. Så jeg tror, den vil blive noget anderledes så 🙂

  15. Hej Julie. Kan man bruge chokolade proteinpulver istedet for vanilje og evt skyr istedet for soyaflødeskum?
    Og ved du evt. Hvor mange kalorier der er i den?
    Kram 🙂

    1. Jeg har desværre ikke regnet på kalorie indholdet. Du kan helt sikkert sagtens bruge chokoladeprotein i stedet for. Ift. skyr – giver det selvfølgelig en anden konsistens og smag. Konsistensen tror jeg bliver helt fin. Jeg ved ikke om det bliver en anelse for syrligt i smagen, måske er det bedst at tilføje lidt sødende også så 🙂

Vis alle kommentarer (49)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret