Aspargestærte med gedeost og spinat

aspargestærte

Aspargestærte

Jeg vil lige skynde mig at sige at denne tærte er stærkt inspireret af Twin food! (se deres version her) Super dygtige piger, som laver så lækkert mad.
Jeg elsker tærte, det ved I nok allerede. Jeg har også efterhånden en del opskrifter herinde på tærte. Der er bare et utal af muligheder for at kombinere dem, både hvad angår bunden og fyldet. Jeg har både opskrifter med glutenfrie bunde, men også almindelige grovbunde. Denne tærte har en grovbund.
Fyldet i denne aspargestærte siger næsten sig selv, det er selvfølgelig med asparges. Desuden er der spinat og rødløg her i. Er man ikke så meget til gedeost, kan man sagtens bruge mozzarella eller bare helt undlade at komme ost på toppen.
Jeg har lavet denne tærte før, og den er altså virkelig lækker, derfor skal den deles med jer.

Aspargestærte

Bund:

  • 3 dl hvedemel
  • 3 dl grahamsmel
  • 2 æg
  • 2 spsk olie
  • salt og peber

 

  1. Kom alle ingredienser i en skål og pres dejen sammen
  2. Pres dejen ud i en tærteform og bag den ved 200 grader i 10-15 minutter

Grønt fyld:

  • 3 håndfulde frisk spinat
  • 10 stænger asparges
  • 1 lille rødløg

 

  1. Skyld spinaten, ryst vandet fra og kom den over bunden sammen med asparges (som lægges på langs) og skiver af rødløget.

Æggemasse:

  • 4 æg
  • 300 g hytteost
  • salt & peber

 

  1. Bland ovenstående og hæld det ud over det grønne fyld

Og til sidst:

  • 1 rulle gedeost

 

  1. Skær gedeosten i skiver og top tærten med disse
  2. Bag nu tærten i yderligt en god halv time (eller til æggemassen har sat sig og gedeosten bliver lysebrun)

aspargestærte
aspargestærte
Velbekomme

Kommentarer

  1. Hej 🙂
    Tænkte på om du egentlig også laver/skriver energifordelingen på dine opskrifter ?
    Mvh Tanja

    1. Hej Tanja. Det gør jeg desværre ikke.. Man kunne selvfølgelig godt, men må indrømme tiden ikke er til det. Jeg går egentlig heller ikke op i kalorier. Jeg går op i at spise sundt og få mig noget motion 😉 Men jeg synes det bliver for fanatisk til mig at tælle i kalorier, så det er heller ikke min hensigt at bloggen skal være sådan. Men man kunne sagtens skrive det på, ville da være en hjælp for mange 🙂 Men det bliver nok desværre ikke til noget her. Rigtig god weekend.

  2. hej, super lækker opskrift. jeg ledte lige præcis efter en opskrift med noget asparges, har altid så svært ved at finde ud af at integrere det i mad og tærte er jo altid lækkert og nemt at lave 🙂 tak for inspirationen 🙂
    kram foxfaces.

Vis alle kommentarer (5)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret