Salat med pesto og hvidløgsmarinerede tigerrejer

hvidløgsmarinerede tigerrejer
Denne her kombination af en frisk salat vendt i en hjemmerørt valnøddepesto med stegte hvidløgsmarinerede tigerrejer og cashewnødder på toppen. Mums, siger jeg bare. Den helt perfekte sommerret til et glas hvidvin i solen. Salaten blev så lækker, at allerede jeg har handlet ind til at gentage successen igen i morgen.
I bunden af tallerknen har jeg frisk ruccola og butterbeans, vendt i en valnøddepesto. På toppen en omgang hvidløgsmarinerede tigerrejer og cherrytomater ristet af på panden. Hele herligheden er toppet med cashewnødder. Desuden serverede jeg lidt friskbagt brød til (dette)
Man kunne sagtens lave sin pesto på mandler eller pinjekerner fremfor valnødder. Man kunne erstatte tigerrejerne med kylling, hvis man er mere til det eller man kunne tilføje flere grøntsager til retten. Jeg er ret vild med lige netop dette valg og jeg synes klart I skulle prøve opskriften af :o)
God fornøjelse med den..

Hvidløgsmarinerede tigerrejer

 

  • en bakke cherry tomater
  • 3 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 1/2 dl olie
  • 200 g tigerrejer

 

  1. Halver tomaterne og kom dem på en pande med olie, salt og peber
  2. Pres eller hak hvidløget fint og kom ved
  3. Svits rejerne sammen med.

 

Salat vendt i pesto

 

  • godt med frisk ruccola
  • 1/2 dåse butterbeans (kan sagtens undlades)
  • 1 håndfuld valnødder
  • 1 stor håndfuld frisk basilikum
  • 2 spsk frisk parmesan
  • salt og peber
  • saft fra 1/4 citron
  • 2/3 dl olie
  • 2/3 dl vand
  • en håndfuld cashewnødder til toppen

 

  1. Skyld ruccola og kom det i en skål
  2. Hæld vandet fra butterbeans og kom dem over salaten
  3. Kom valnødder, basilikum, parmesan, olie og vand i en blender og kør godt rundt. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  4. Vendt ruccola og bønner i pestoen og kom tigerrejerne fra panden over salaten
  5. Top det hele med cashewnødderne (som med fordel lige kan ristes af på en tør pande inden)

hvidløgsmarinerede tigerrejer
hvidløgsmarinerede tigerrejer
Velbekomme

Kommentarer

  1. Fantastisk opskrift! Jeg eksperimenterer altid med nye opskrifter, og det er altså ikke altid det er lige vellykket 😉 Men den her har vi netop nydt i gården i det gode vejr med en god hvidvin, og den gik lige ind hos min bedre halvdel også 🙂

  2. Øj, den valnøddepesto lyder bare så god! Jeg har længe synes at det var svært at finde en god ‘dressing’ til mine butterbeans, men det kan da være at valnøddepesto er løsningen! Og med lidt kylling og masser af grøn salat – mums!

Vis alle kommentarer (8)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret