Raw chokoladekage

kage
Denne her raw chokoladekage er simpelthen så nem at lave og kræver kun meget få ting. Jeg smider her en opskrift op på selve grund-“dejen”, og så findes der ellers et hav af muligheder for at variere smagen.

Chokoladekage

 

  • 400 g dadler
  • 150 g mandler
  • 4 spsk kakao
  • 1/2 tsk salt
  • 1 spsk sødende (sødemiddel, sukrin, honning eller hvad du ellers foretrækker)
  • 8 spsk vand

 

  1. Kom det hele i en minihakker og bland massen godt.
  2. Pres det i en brædepande eller springform og glat “dejen” lidt ud, så den har en jævn overflade.
  3. Stil kagen i fryseren og lad den trække, så den bliver fast og helt kold
  4. Server evt. med lidt friske bær og et drys kokos

 Mulige tilføjelser

  • Erstat vandet med stærkt kaffe (1 stor spsk pulver og de 8 spsk vand)
  • Erstat vandet med appelsinsaft og skal (fra 1 appelsin)
  • Erstat mandlerne med hasselnødder som bages og afskalles
  • Tilføj evt. lidt mandelessens eller romessens
  • En mulig topping kunne være en avocadocreme, bestående af 3 moste (modne) avocadoer, en tsk sirup eller andet sødende, 1 god spsk kakao og appelsinskal og saft fra 1 appelsin.

Det er bare at være kreativ her..
God fornøjelse med det og velbekomme :o)
// Julie

Fotograf: Alexander Höllsberg

Kommentarer

    1. Åh, bum bum.. Jeg skal lige tænke mig om her 😉 Tror omkring 10 stykker. Kommer selvfølgelig lidt an på størrelsen 🙂

  1. Hvor ser den kage lækker ud!! Det er første gang at jeg skal forsøge mig med en raw kage. Jeg bliver lidt usikker på opbevaring? Hvor lang tid i fryser og hvad herefter? Kan jeg lave den dagen før? Kan man købe kokosflager eller går du igang med en hel kokosnød?

    1. Så håber jeg du kan lide den 🙂 Den skal have nogle timer i fryseren, før den sætter sig (vil gætte på en 4 timers tid) Så kan du tage den ud og skære den til. Kokosflagerne kan sagtens købes. En rimelig stor pose koster 20 kr i super brugsen 🙂 Jeg bruger dem også på min morgenmad, de er super lækre.. Held og lykke med det 😉

Vis alle kommentarer (7)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret