Glutenfrie grovboller fyldt med kerner og nødder

DSC04006
Jeg bagte forleden disse spinatboller, som blev en kæmpe succes. Derfor har jeg igen i dag kastet mig ud i en version af de her glutenfrie boller. Denne gang uden spinat, men i en neutral version. Bollerne er super lækre, især fordi der er godt med kerner og nødder i. Så en masse chrunch, det holder 100 :o)

Grovboller

 

  • ¼ pakke gær
  • 1 spsk salt
  • 2 spsk olie
  • 6 dl koldt vand
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl mandler
  • 6 dl fiber bagemix
  • 3 dl mørkt bagemix
  • 3 æg

 

  1. Kom gær, salt, olie og vand i en skål og opløs gæren
  2. Hak mandler og tilføj disse og kernerner til blandingen samt melet. Rør godt rundt og stil dejen til hævningen i køleskabet, gerne natten over.
  3. Næste morgen (eller 8 timer efter) tilføjes 3 æg og dejen røres atter rundt
  4. Form nogle boller og kom dem på en bageplade (jeg brugte hænderne, men et par skeer kan sikkert også gøre det), drys evt. med lidt græskarkerner
  5. Bag bollerne ved 200 grader (varmluft) i en lille halv time

DSC04008
DSC04010
Velbekomme!

Kommentarer

    1. Hej Pia 🙂
      Jeg har vist bare fundet dem i Føtex! Der er jeg ret sikker på at du kan finde dem, ellers i Super Brugsen.
      Kh. Julie

  1. Hej Julie – lavede disse boller forleden, men reducerede mængden af mel til ca 7,5 dl samlet, da jeg synes at 6+3 dl mel var for meget i forhold til væskemængen.. så tænker på om der måske er en “trykfejl” i din opskrift ? De blev iøvrigt rigtig gode 😉 både friske – og ristede dagen efter…

    1. Hej Grith. Åh det lyder mærkeligt, jeg synes egentlig de fungerede meget godt sidst jeg lavede dem. Men tror da lige jeg vil lave dem igen, for at være helt sikker på mængden heri :o) Tak for tilbagemeldingen i hvert fald og dejligt du kunne lide dem 🙂

Vis alle kommentarer (6)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret