Chokoladetrøfler

chokoladetrøfler

Chokoladetrøfler (som er glutenfrie, laktosefrie og sukkerfrie)

Her er en kage-klassiker som bare altid smager godt. Chokoladetrøfler / dadelkugler / romkugler… Hvad skal man næsten kalde dem? Uanset navn, er de vanvittig gode! Her er et bud på hvordan man kan lave chokoladetrøfler sundere. Jeg synes de skiller sig ud fra andre dadelkugler ved at smage af romessens. Jeg er ikke så vild med at dadelkugler egentlig bare smager af dadler, jeg synes det bliver lige raw nok for mig, egentlig smager det bare lidt for sundt. Men de her smager rent faktisk af romkugler. De er super nemme at lave, 10-15 minutter – så er der snacks. De skal nemlig ikke bages, hvilket gør at de er klar rigtig hurtigt. Dog er chokoladetrøflerne bedst, hvis de får lov til at stå og blive kolde og faste i køleskabet.
Der kom ca. 25-30 små kugler ud af portionen. De kan selvfølgelig også laves i større, så bliver der noget færre. Jeg er dog fan af en lille størrels, så de lige kan hapses i en eller to bidder.
Jeg håber du er lige så tosset med dem, som jeg. Psst.. Man kan jo sagtens variere smagen ved at skifte romessens ud med f.eks. appelsinskal og saft, lidt kaffe eller banan.

Chokoladetrøfler 

 

  • 250 g bløde dadler
  • 100 g mandelmel / mandler
  • 2 spsk agavesirup / akacie honning eller 1 tsk flydende sød (alt efter hvad du foretrækker)
  • ½ tsk salt
  • 3 spsk kakao
  • 2 tsk romessens
  • 5 spsk vand

 

  1. Fjern stenene fra dadlerne og mos dem med en gaffel
  2. Kom resterende ingredienser i en blender eller en minihakker og kør godt rundt. Bland med dadlerne
  3. Form den ønskede størrelse kugler du ønsker og rul evt. i kokos
  4. Stil kuglerne på køl eller frys (jeg foretrækker at have dem på frys, så er de iskolde og dejlig faste når man skal have en)

chokoladetrøfler
chokoladetrøfler
Velbekomme!

Kommentarer

  1. Hej julie!
    Jeg prøvede forleden at lave chiagrød, og lod den stå natten over. Men da jeg så tog den ud havde chiafrøene ligesom lagt sig i klumper så det var ikke rigtig en samlet grød. Jeg brugte 2 spsk chiafrø og 2 dl mandelmælk. Hvilke mål er det du bruger til en helt standard chia?:-)
    Elsker din blog!!

    1. Hej Maja.
      Ja det kan de godt. Det kan være en idé at røre lidt i det, og lige sørge for at alle frø er dækket med væske når man sætter dem over om aftenen (så frøene ikke ligger og svømmer rundt på toppen) 🙂 Ellers skal du nok bruge lidt mere væske ift. den mængde frø du bruger..
      Tusinde tak for det, det er jeg bare så glad for at høre..

Vis alle kommentarer (13)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret