Chokolade granola

chokolade granola

Chokolade granola

Chokolade granola med nødder, frø og kerner og en marinade lavet på peanutbutter og honning. Efter den er ristet, er den vendt sammen med store stykker mørk chokolade.

Jeg elsker altså en god sprød omgang hjemmelavet müsli (eller granola, som det hedder når det er honningristet) på min skyr eller på mine smoothiebowls om morgenen. Her er et bud på en sund chokolade granola, som virkelig gør noget godt for min skyr sammen med en masse frisk frugt. Granolaen er ikke sødet med sukker og der er ikke tilsat noget fedtstof i form af smør eller olie. Til gengæld er den ristet i honning og peanutbutter, hvilket gør granolaen enormt lækker.

Hvis du mangler en opskrift på en smoothiebowl har jeg en lækker grøn én lige her.

Selve blandingen til min chokolade granola er egentlig bare lavet ud fra hvad jeg havde i skabene, du kan bruge det du har. Jeg anbefaler dog at bruge en masse havregryn, nogle kerner/frø og nogle nødder. Det er et must med store lækre nødder i en granola

Mængden her svarer til en bageplade fuld :o)

 

Opskrift

 

  • 3 dl havregryn (jeg foretrækker grovvalsede)
  • 1/2 dl sesam
  • 1/2 dl solsikkekerner
  • 1/2 dl hørfrø
  • 1 dl mandler
  • 1 dl kokosmel
  • 1 lille tsk salt
  • 2 spsk honning
  • 1 stor spsk peanutbutter
  • 2/3 dl vand
  • 30 g mørk chokolade (80-85%)

_____________________________________

  1. Hak mandler groft og kom dem i en skål med resterende ingredienser (minus den mørke chokolade)
  2. Kom honning, peanutbutter og vand på en pande, så det opløses og vend det i skålen og rør godt rundt.
  3. Spred granolaen ud på en bageplade og giv det omkring 20 minutter ved 175 grader. Det er VIGTIGt at du roder i granolaen mange gange undervejs, så det ikke bliver blødt nogle steder og sort andre.
  4. Når müslien er kølet lidt ned, hak den mørke chokolade og kom ved

Sund chokoladegranola
Sund chokoladegranola
Velbekomme :o)

Kommentarer

  1. Kære Julie,
    Jeg blot sige at denne opskrift er fantastisk. Vi har spist denne granola de sidste 2-3 uger, og jeg har allerede lavet flere portioner af den. Vi kan ikke få nok?
    Kærlige hilsener
    Aicha

    1. Hej Mie
      Jeg tror jeg ville spise det inden for 3 uger, men jeg ved ikke med sikkerhed hvornår det er for gammelt.
      Men hvis det har stået 23 uger, ville jeg sagtens turde spise det. Måske også bare inden for en måned 😉

    1. Hej Mette. Det er lidt sjovt du spørger, for det gjorde jeg faktisk selv :o) Jeg kom lidt ekstra peanutbutter ved og pressede det ud i en firkant. Bagte denne ca. samme tid som muslien. Herefter skar jeg dem ud og kom en lille smule mørk chokolade henover. Så jo, det kan du sagtens 🙂

    1. Det kan du sagtens. Du kan også bruge honning, sødemiddel, stevia, agavesirup eller bare almindelig sukker hvis det er :o) Det kan også sagtens lade sig gøre uden nogen form for sødning. Jeg kan bare godt lide at det er lidt sødt :o)

Vis alle kommentarer (10)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret