Raw mynte kage

10846852_10152520453606517_548004715_n
Skal du stå for nytårskagen i år? Og kunne det være lidt sjovt at tage en lidt anderledes én med af slagsen?
Her er et bud på en rawkage som er lidt festlig 🙂
Den grønne farve er super fin og så er det ellers bare med at pynte den til hatten passer 😉
Når kagen ikke skal bages, er det nemlig muligt at holde fast i den fine grønne nuance.
Bunden kan dog sagtens bages, det gør den lidt mere sprød + det fremhæver den der bagte-nødde smag. Jeg er faktisk mest fan af den, når bunden bages. Men her er et bud på kagen 100 % raw
Bund: 

  • 2 dl mandler
  • 2 dl tørret dadler
  • 2 spsk kakao (bagekakao kan sagtens bruges)
  • ½ tsk salt
  • 1 spsk agavesirup, honning eller hvad du ellers ønsker at søde med
  •  3 spsk vand

_______________________________________________________________

  1. Kom mandler og dadler i en minihakker og kør godt rundt.
  2. Tilsæt nu kakao, salt, agave og vand og pres “dejen” godt sammen.
  3. Hvis dejen er for tør, kan du tage lidt mere vand. Men hver lidt forsigtig her.
  4. Pres den ud i en springform (jeg brugte en på 30 cm i diameter)
  5. Her kan du vælge at bage bunden i et lille kvarters tid ved 175 grader

________________________________________________________________
Creme:

  • 1 bundt mynteblade (omkring 4-5 håndfulde)
  • 1/2 – 1 spsk pebermynte dråber (alt efter hvor kraftig myntesmag du ønsker)
  • 2,5 dl mandelmælk
  • 1 tsk salt
  • ½ dl citron
  • ¾ dl agave
  • 6 dl cashews
  • evt. 2 spsk loppefrøskaller (det gør kagen mere fast) men kan godt undlades

________________________________________________________________

  1. Kom alle ingredienser i en blender eller igen i en minihakker og rør til massen er helt blendet.
  2. Kom den på bunden og stil kagen på frys i minimum 6 timers tid, men gerne et lille døgn. Så kagen sætter sig helt.
  3. Pynt nu kagen som du ønsker. Jeg har revet lidt chokolade og drysset med lidt sølv spiseligt pulver jeg har liggende. Det gør den så fin. Men ellers kan du drysse lidt flormelis eller kokos over den.

kagen sidste
kagen 3
DSC03047
10846939_10152520453601517_889311950_n

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret