Snickerskugler

snickerskugler
sunde snickerskugler
sunde snickerskugler

Snickerskugler

 

Snickerskugler på kun 4 ingredienser. De her snickerskugler er vanvittigt nemme at bikse sammen, og de smager sindssygt godt. Faktisk er det en af mine allermest læste indlæg, og det forstår jeg egentlig godt. De består kun af 4 ingredienser i alt, hvilket man altid kan huske når man står i Føtex. Så her behøver man ikke at slå idéer op på nettet og finde lange ingredienslister. Kom chokolade, dadler, peanutbutter og salte peanuts i din kurv – og bum, du har dig snart en dessert.

Hver gang jeg står og skal bruge en snack om kort tid, bliver det altid de her. De skal nemlig ikke bages, så de kan kastes sammen meget hurtigt. Så når du har lyst til noget sødt nu, så er det de her snickerskugler du skal kaste dig ud i. Ofte har jeg også de her ingredienser liggende der hjemme, det er næsten altid kun chokoladen jeg mangler. Så når man lige står i et supermarked og overvejer at købe en kage med hjem, kan man lige så godt lige snuppe de her få ingredienser med hjem og smide det sammen når man kommer hjem. De fleste har peanuts og peanutbutter liggende – så to ting kan man da godt huske når man er ude og handle ;o).

De smager meget lig snickers, pga. den saltede peanutssmag og den mørke chokolade. Om de er sunde, kan selvfølgelig diskuteres. Det er en energibombe, det er jeg klar over. Men på den anden side er der hverken tilsat sukker, smør eller hvedemel til opskriften.
Opskriften på snickerskugler er lavet i sin tid sammen med Stinna, og vi har begge siden lavet dem utrolig mange gange.

Opskriften her rækker til ca. 30 snickerskugler

 

  • 150 g bløde friske dadler (udstenede)
  • 100 g saltede peanuts
  • 3 spsk. peanutbutter
  • 100 g mørk chokolade til overtræk
  1. Fjern stenene fra dadlerne og mos dem med en gaffel
  2. Kom peanuts i en minihakker og kør til mel
  3. Bland dadler, peanutmel og peanutbutter og pres dejen sammen.
  4. Rul kuglerne og stil dem på køl.
  5. Smelt chokoladen over et vandbad og rul kuglerne i chokoladen.
  6. Stil atter kuglerne på køl og glæd dig til at smage dem ?


10806993_10152474532226517_1692131016_n
10807875_10152474532216517_965846178_n
10815913_10152474532201517_616376397_n

Husk at du kan følge med på Instagram, bloglovin og på facebook – hvis du ikke vil gå glip af andre søde og sundere sager 😀

Er du helt tosset med snickers, vil du måske også synes om min snickerskage eller mine snickersbarer?

Til sidst vil jeg lige sige tusinde tak fordi I bruger denne opskrift så meget og viser mig det på Instagram. Jeg bliver rigtig ofte tagget i “snickerskugler” opslag og at opskriften er fundet her, og det betyder altså meget for mig. Det er så skønt at se når ens opskrifter bliver brugt. Tak!

Kommentarer

    1. Smart. Jeg er dog virkelig dårlig til at nøjes med en enkelt. Bare to styks er så meget mere tilfredsstillende end én 😉

  1. Super opskrift! De er SÅ gode! M3n hvordan kan i kun bruge 50 g. mørk chokolade? Jeg bruger mindst det dobbelte

    1. Hej Birgitte
      Dejlig du kunne lide dem
      Jeg giver dig faktisk lidt ret, det er længe siden jeg har lavet dem – men hvis jeg lige skulle lave dem igen, ville jeg også bruge mere 🙂 Det kommer vist lidt an på om man vender dem helt i chokoladen eller blot kommer lidt over den ene side. Jeg har rettet det til mere i opskriften nu dog 😉 Tak for at opdage det. Kh. Julie

  2. Hej
    De er bare fantastiske.
    Men jeg er nødsaget til at sørge hvilken minihakker i bruger, min kan ikke klare dadlerne

    1. Hej Mette.
      Mange tak, hvor skønt du kan lide dem
      Min minihakker er fra OBH. Men faktisk er jeg også begyndt at mose de bløde dadler i hånden med en gaffel og så bare blende peanuts til mel. Derefter blander jeg bare det hele i en skål 🙂

  3. Hej Julie.. Num num, de er gode – ved du hvor længe de holder sig? Jeg synes de er lidt tunge, men det er bare fint fordi der så kan være godter til det næste stykke tid i køleren. Mvh Vibeke

    1. Hej Vibeke 🙂 Mange tak. Åh er ikke helt sikker, men vil skyde på en 5 dages tid – måske længere. De når aldrig at stå så længe her hjemme 😉 Ellers kan de fryses.. Kh Julie

    1. Hej Sudan 🙂 Det er købt i Skjalm P i København, men jeg har set at magasin og salling også forhandler det i Aarhus. 🙂

  4. Ved du hvor mange kcal der er pr kugle ca? Lavede dem før i tiden, før jeg blev spiseforstyrret, og nu er jeg på kostplan

    1. Hej Laura 🙂 Åh jeg ved det desværre ikke. Det er ret nemt at regne ud dog, hvis du googler dig frem til næringsindholdet og regner på det ift. vægten. Men vil gætte på (et skud fra hoften) omkring 70 kcal pr. kugle 😉

  5. Hej – de er super lækre! Vil bare høre hvilken minihakker du bruger? Min er netop brudt sammen fordi det var for meget for den at blande dadler og peanuts sammen 🙁

    1. Jeg er faktisk bare begyndt at bruge min blender (fra kitchen aid) til peanuts og så moser jeg (de bløde) dadler med en gaffel og blander. For min minihakker er også gået nedenom og hjem. 😉

  6. Hej Julie,
    De smager SÅ lækkert!
    Lige et spørgsmål:
    Er der en minihakker du kan anbefale? Jeg overvejer at købe en, men vil gerne have en god en. Jeg har brugt blender og det er altså lidt træls, da det hele tiden sætter sig fast.

    1. Det var dejligt du synes det 🙂 Åh jeg havde en fra OBH som var sådan en mange-i-en-masine.. den var jeg super glad for, ind til den så gik i stykker :/ Så nu bruger jeg faktisk bare min blender til alt. Den er så god & fra kitchen aid..

  7. Hey Julie. Ville bare lige sige, at du er fantastisk til at lave gode opskrifter som bare smager super godt. Jeg elsker personligt dine snickerskugler og har lavet dem alt for mange gange. God Fredag. 🙂

  8. TAK for opskriften! Den er kommet blandt min kærestes og mine favoritter! Den er simpelthen så nem, og det er rart, at den kan laves med så få ingredienser (jeg udelader faktisk peanutbutter, så jeg kun bruger tre ingredienser).
    Jeg kan anbefale en lækker variant (dog med lidt flere ingredienser), som er meget julede i smagen:
    100 g tørrede abrikoser
    200 g dadler
    150 g valnødder
    150 g mandler
    Lidt kanel
    Skal fra 1 appelsin
    Saft fra 1/2-1 appelsin
    Mørk chokolade til at dyppe i
    Så igen: mange tak for opskriften og for inspirationen til mine egne julekugler 😀

  9. Har lige lavet de her kugler til den årlige konfekt-hyggedag med veninderne, og vi var alle ret så begejstrede

    1. Tak Line. Det er jeg glad for at høre 🙂 Meld endelig tilbage om du er lige så vilde med dem, som mig 🙂

    1. Armen Anna, jeg siger dig. Det er også svært at styre sig. Så virkelig fremragende idé med en lille portion af gangen 😀 Meld endelig tilbage hvad du synes, hvis du får dem lavet..

    1. Der er brugt tørret dadler til disse. Men du kan også bruge de bløde saftige (det er de bedste) 😀 Men så skal du måske have lidt flere peanuts i..

        1. Hej Lene. Tak for tippet, det gjorde vi også på den cafe jeg arbejdede på engang 🙂 Men egentlig er jeg bare begyndt at bruge bløde dadler, de er noget nemmere at arbejde med synes jeg 🙂

  10. Haps de både lyder til at være – og ser – mega lækre ud! 😛
    Har du et bestemt trick til at overtrække dem med choko? Er det bare på-en-gaffel metoden? Synes nemlig de ser så fine ud i bunden – som om de står på en lille opsats:D hehe.

    1. Takker, de er altså også lidt gode 😉 Jeg smed faktisk bare kuglerne (måske 3 af gangen) ned i skålen med chokolade og tog dem op igen og lagde dem på bagepapir. Jo mere chokolade de får på sig, jo mere “opsats” får de 😉

Vis alle kommentarer (40)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret