Salat med blomkålscouscous, bagte peberfrugter og soyaristede kikærter

10815815_10152468727456517_1085379251_n
Av for en titel. Der er ret mange forskellige ting i denne salat, så hvad jeg lige skulle kalde den, var lidt en udfordring. Men lækker, det blev den.
Jeg er generelt også ret fan af de her blomkålsris. Det giver altså lige lidt struktur til salaten. Desuden bidrager de soyaristede kikærter med salt, mens æblerne og de bagte peberfrugter giver lidt sødme.

  • 1/2 halvt blomkålshoved
  • 1 peberfrugt
  • 1 håndfuld soltørret tomat
  • 1 æble
  • 1/2 dåse kikærter
  • 2 spsk soya
  • 1 lille bundt persille
  • evt. et par spsk. rød pesto

_____________________________

  • Kom blomkålen i buketter i blenderen, og blend det til ris. Kom det i en skål sammen med den hakkede persillen og de hakkede soltørret tomater.
  • Skær peberfrugten i halv-store stykker og kom dem på en bageplade. Hæld væsken fra kikærterne og vend dem i soyaen. Kom også disse på bagepladen. Bag det i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter. Kom det ned i skålen til blomkålsrisen.
  • Ift. æblet har jeg brugt en ske til at udhule små fine kugler, men du kan også sagtens bare skære små stykker.
  • Sådan spiste jeg salaten den første dag. Dagen efter kom jeg lidt rød pesto ved og det gjorde bestemt ikke noget skidt for salaten.

10805184_10152468727466517_1053191567_n
10811695_10152468727451517_799374931_n
10811478_10152468727436517_1737234049_n
Velbekomme!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret