Tærte med karrypasta, kokosmælk og parmaskinke

10745016_10152428889316517_746862813_n
Her er en tærte med smæk på smagen. Selve æggemassen er nemlig med rød karrypasta og kokosmælk, så den bliver lidt thai inspireret. Jeg elsker det thailandske køkken, hvorfor denne tærte heller ikke er en undtagelse. Selve bunden er lavet på speltmel og er derfor grov og dejlig mættende. Af fyld har jeg brugt forårsløg, champignon og parmaskinke. Man kan sagtens lave tærten vegetar og undlade skinken. Man kan også gøre det modsatte og tilsætte kylling også. Det ville jeg gøre, hvis jeg skulle gøre min kæreste ekstra tilfreds (er jeg den eneste med en kødelskende kæreste?) Så vil den nok hitte lidt ekstra.
Tærten blev serveret med en salat, jeg anbefaler f.eks. denne gulerodssalat (en af mine favoritter)
Opskriften her svarer til en stor tærte, så der kan sagtens blive 6 store stykker ud af den.
Jeg håber du elsker tærten som jeg, og rigtig god appetit.

Tærte med karrypasta og kokosmælk

Bund

  • 2 dl havregryn
  • 4 dl speltmel
  • 1 dl vand
  • ½ dl olie
  • salt & peber

Æggemasse

  • 3 æg
  • 1 tsk karry pasta
  • 2 dl kokosmælk
  • 2 dl skyr
  • salt & peber

Fyld

  • 3 foråsløg
  • 6 stk. Champignon
  • 50 g. parmaskinke

 

  1. Kom alle ingredienserne til bunden i en skål og pres dejen sammen. Beklæd en tærteform med bagepapir og pres nu bunden ud i formen. Bag denne ved 200 grader i et lille kvarter.
  2. Lav imens æggemassen som blot laves ved at blande ingredienserne i en skål.
  3. Forårsløgene hakkes, champignon skylles og skæres i skiver. Disse svitses på en pande sammen med skinken.
  4. Kom nu fyldet på bunden og hæld efterfølgende æggemassen over.
  5. Bag tærten en halv times tid ved 200 grader

10585437_10152428889001517_1323759980_n
Velbekomme:)

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret