Glutenfrie spinatpandekager med laks og avocado

spinatpandekager
Denne spinatpandekage fik jeg forleden til frokost. Det er simpelthen så nem, lækker og mættende en frokost. Derfor får I opskriften her. Pandekagen er lavet på majsmel og er derfor glutenfri. Den er smurt med natural flødeost og desuden toppet med lækker laks og grønt.
Jeg elsker kombinationen af flødeost, laks og agurk. Desuden er jeg helt tosset med de her spinatpandekager. De er nemlig også super gode til f.eks. kylling eller oksekødsfyld.
Opskriften rækker til 3 styks. De er super nemme at lave, hele denne frokost tager ca. 15 min fra man finder tingene frem til alle 3 pandekager lægger klar til at blive spist.
Jeg håber du er lige så vild med det, som jeg. Rigtig god appetit i hvert fald.

Spinatpandekager med laks

 

  • 3 æg
  • 4 spsk fuldkorns majsmel
  • 100 ml mælk
  • 2 kugler frossen spinat
  • godt med salt & peber
  • 1 tsk spidskommen

Kog noget vand og hæld det over de frosne spinatkugler. Når de er tøet op, hæld vandet fra. Kom dem i en blender med resterende ingredienser. Steg nu pandekagerne i en lille smule olie.

Jeg brugte følgende som fyld:

  • flødeost natural
  • avocado
  • laks
  • agurk
  • rød peberfrugt
  • soltørret tomat

spinatpandekager

Kommentarer

  1. Hej
    Hvor kan man finde fuldkornsmajsmel?
    Og kan man bare bruge grahamsmel eller andet mel istedet?:)
    Ser virkeligt lækker ud!

    1. Jeg har bare købt det i Super Brugsen. Men jo, man kan sagtens bruge grahamsmel. Så er de selvfølgelig ikke glutenfrie. Men hvis man kan tåle gluten, går det jo nok 😉

Vis alle kommentarer (8)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret