Madplan uge 18

Madplan uge 18 består af nemme og grønne hverdagsretter, i denne uge falafelbowls, rødbedesalat, pastaret med bagte tomater og små tærter

madplan uge 18
Så er endnu en madplan klar til jer. Hvis du er vild med hvidløgsbagte tomater, snaskede salater, nipsemad og en cremet pastaret – så er denne uge nok noget for dig. Her er lidt for enhver smag og alle retterne er super nemme at bikse sammen. Jeg har sat rester på planen og sørget for at genbruge råvarerne for at spare tid og penge, samt for at undgå at smide mad ud. Tag indkøbslisten med ud og handle og gør din uge SÅ meget nemmere. Håber det kan bruges. Her er nok til 4 personer, eller 2 – hvor der er madpakker til dagen efter.

 

Madplan uge 18

 

 

Minitærter til lørdag

Til bundene:

  • 1,5 dl havregryn
  • 2,5 dl hvedemel
  • 50 g smør
  • 1,5 dl vand
  • 2 tsk. salt

 

  1. Tænd ovnen på 200 grader
  2. Kom mel og havregryn i en skål og smuldr smøret her i
  3. Kom vand i og salt ved og mos det godt sammen
  4. Tryk bundende flade i små tærteforme (jeg brugte blot muffinsforme i silikone) og bag dem i 20 minutter i ovnen ved 170 grader
  5. Gør tomaterne klar og kom dem også i ovnen nu her, de skal nemlig have lige så lang tid som tærtebundene.

 

Til fyldet: 

  • 1 bakke (15-20 stk.) cherrytomater
  • 1/2 dl olie
  • 1-2 tsk. salt
  • 3 fed hvidløg
  • 3 avocado
  • 3 spsk. skyr eller creme fraiche
  • 1 spsk. citron/limesaft
  • 1 lille tsk. salt og en knivspids peber
  • evt. en smule olie og et drys paprika til toppen

 

  1. Start med at forbered tomaterne: skyld dem og læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir.
  2. Hæld olie over, drys med salt og riv hvidløget og gnid dette på tomaterne.
  3. Bag dem i 20 minutter
  4. Lav imens guacamolen ved at mose avocadoerne med en gaffel i en skål og vend det rundt med skyr og citronsaft. Smag til med lidt salt og peber
  5. Tag nu tærtebundene ud af ovnen, kom en ordentlig klat guacamole i og top med tomaterne.
  6. Spis evt. sammen med en salat.

 

Indkøbsliste

  • Grøntsager: 1 squash, masser af cherrytomater (400-500 g), 4 peberfrugter, frisk timian, 1 net hvidløg, 1 kæmpe potte basilikum, 1-2 citroner, 1 pose gulerødder, 1 bakke salat (jeg brugte feldsalat), 1 rødløg, 1 pose sukkerærter, et net avocadoer, frisk rosmarin, 1 pose rødbeder, 1 bundt forårsløg, 1 granatæble, 1 bundt persille, et par søde kartofler
  • Mejeri: 1 parmesan, en fetaost/salatost, 1 bakke smør, 1 bøtte skyr eller creme fraiche
  • Kød og fisk: 1 chorizopølse (kan erstattes af bacon), 1 pakke kyllingefileter, lækre bøffer til fredag aften
  • Krydderier: salt og peber, evt. paprika til tærterne
  • Andet: 1 pakke fuldkorns fettuccine, 1-2 poser pinjekerner, 1 flaske olie, 1 pose quinoa, evt. en pose græskarkerner (ellers bare pinjekerner), 1-2 pakker falafler (jeg bruger altid dem på frost fra Nutana/ Urtekram), 1 glas soltørret tomat i olie, 1 bøtte agavesirup eller akaciehonning, 1 pose havregryn, 1 pose hvedemel

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Som altid en mega lækker madplan tak for den 😊😊
    Jeg har dog et savn og det var der du lavede madpakke ideer, morgenmad ideer og ugens lækkerier dem savner jeg rigtigt meget er der en grund til den ikke er der på mere og kan jeg være så heldig at det måske kommer på igen
    😊

  2. Virkelig lækker madplan, glæder mig til at følge den og se hvad vores to små piger siger til det hele 😍 de er 2,5 år og 8 mdr.

  3. Tak for endnu en skøn madplan! Og stor ros for at indkøbslisten er i et format, som bare kan kopieres over i en note 🙂 Meget nemt…

Vis alle kommentarer (5)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret